Det var meningen, at jeg ville have skrevet om mine sukkercravings, som er helt hen i vejret og uproportionelt store - HVER dag. Men så var det jeg blev distraheret, kender I det?
Er der noget værre end når ens internet er RØV-langsomt eller serveren i den anden ende er RØV-langsomt eller hvad der nu end gør at alting går RØV-langsomt. Okay, der er givetvis værre ting, men ikke i mit liv lige nu. Måske er det mine sindsyge sukkercravings, der gør mig opfarende og gnaven? Jeg ved det ikke, fact er bare at jeg er super pirrelig lige nu. Hvordan kan man overhovedet være det klokken halv 8 om morgenen langfredag, hvor man har fri og ligger alene i sin lille lejlighed og ikke er stået ud af sengen endnu? - Det må helt sikkert være de der lede sukkercravings. Som I nok skal få et uddybende billede af en anden dag.
Tænk sig, måske er jeg bare pirrelig fordi den stakkels Jesus havde en virkelig lang dag foran sig den fredag for mange mange år siden? Det er aldrig til at vide.
Nu vil jeg gå ud og tage den opvask, jeg famøst proklamerede, at jeg ville tage i sidste indlæg - med lidt god musik går det forhåbentlig hurtigt! Så vil jeg hoppe i noget tøj og cykle hjem til mine kære forældre, hvor jeg skal mødes med min lillesøster. Vi skal nemlig ud og styrketræne på denne højhellige fredag, hvorefter mine forældre holder påskefrokost, bare for os 4 - SCORE!
Jeg vil prøve at se, om jeg kan tjekke ind imorgen igen, og så kan internettet forhåbentlig indfri mine forventninger om effektivitet til den tid :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar